Fremtidens for elektronisk faktura hedder

OIOUBL




Der er nyt for kunder og leverandører til det offentlige. Den 12. april 2010 blev der udsendt en bekendtgørelse fra staten om at handel med det offentlige skal foregå efter OIOUBL standarden som er en videreudvikling af OIOXML formatet, også kaldet e-Faktura.

Det betyder at hvis du som virksomhed sender eller modtager fakturaer til det offentlige, skal det foregå som beskrevet i den nævnte standard.

OIOUBL står for Offentlig Information Online Universal Business Language, og dækker over en hel række dokumentformater herunder - Faktura - Kreditnota - Rykker - Forretningskvittering

Fakturadokumentet i OIOUBL er en videreudbygning af det format for en elektronisk regning, som indgår i Bekendtgørelsen om information i OIOXML elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder. OIOUBL er nemlig baseret på en nyere version af den standard, som ligger bag OIOXML. Fakturaen i OIOUBL giver derfor de samme anvendelsesmuligheder som OIOXML samt en hel del flere.

For at gøre det mere enkelt for virksomheder at handle elektronisk med hinanden, og det offentlige, har IT- og Telestyrelsen oprettet NemHandel, der er en 'transport-teknologi' for elektroniske fakturaer. Den sikrer at fakturaerne er udfyldt korrekt og at oplysningerne er krypterede på deres vej gennem cyperspace.

OIOXML formatet forventes at blive udfaset i maj 2011, hvorefter offentlige myndigheder ikke vil kunne modtage dette format længere.

Med en CapNordic Workflow løsning er det muligt at modtage elektroniske fakturaer i OIOXML formatet og inkludere dem direkte i det elektroniske workflow.

NemHandel og OIOUBL teknologierne vil blive inkluderet i fremtidige versioner af CapNordic Workflow, således at man fortsat kan modtage fakturaer fra det offentlige og samtidig gøre brug af den omfattende workflow styring, der findes i løsningen.

Kilder:
http://www.oioubl.info/
IT- og Telestyrelsen