Microsoft's OOXML format godkendt som

ISO-standard




Ved en afstemning i den internationale standardiseringsorganisation ISO stemte 86 procent af medlemslandende for at standardisere dokumentformatet OOXML, oplyser ISO i en netop udsendt pressemeddelelse.

Hos Microsoft ser man optagelsen i ISO som et stort fremskridt og teknologichef hos Microsoft Jasper Boisen betegner flertallet som "komfortabelt".

Om perspektiverne i certificeringen siger han: "Mange anvender allerede OOXML-specifikationen, og flere er begyndt at implementere på basis af specifikationen. Med en ISO-godkendelse er jeg overbevist om, at endnu flere vil kaste sig ud i at anvende denne specifikation. Det er til glæde for alle, for meningen med en standard er, at mange skal kunne implementere den og udnytte den til mange formål".

Standardisering kan få stor betydning for fremtidens brug af elektroniske dokumentværktøjer idet flere vil tage standarden til sig og arbejde med dens videre udvikling: "Nu kommer den videre behandling til at ligge i ISO, og det betyder, at alle, der er interesserede i at påvirke standarden, har mulighed for at gøre det gennem de processer, som ISO sætter op. Er man en dansk organisation, så skal man engagere sig i det udvalg, som findes under Dansk Standard,« siger Jasper Boisen.

Et Dansk ja
Ved første indstilling af OOXML til ISO i september 2007 stemte den danske standardorganisation Dansk Standard nej, dog med mulighed for at ændre stemmen til et ja hvis 168 forbehold blev udbedret ved formatet. Microsoft har siden arbejdet på højtryk på at indfri kravene: »De input, vi har fået fra eksperter, kunder og regeringer fra hele verden, har kraftigt forbedret Open XML-specifikationen og vil gøre den endnu mere anvendelig for udviklere og kunder,« udtaler afdelingschef Tom Robertson fra Microsoft ifølge en pressemeddelelse. Ved et møde sidst i marts valgte Dansk Standard, på trods af intern uenighed om kravene var opfyldt, at meddelte ISO deres beslutning om at godkende OOXML som standard.

Office Open XML
Office Open XML eller OOXML dokument formatet er udviklet af Microsoft og er et filformat for arkivering af elektroniske dokumenter, eksempelvis tekstbehandlingsdokumenter, regneark og præsentationer. OOXML danner grundlag i program pakken Office 2007. OOXML var i forvejen anerkendt som åben standard af it-brancheorganisationen ECMA, der også er kommet med indstillingen til ISO som altså nu har godkendt formatet som standard.

CapNordic forberedt Hos CapNordic sørger vi for konstant at være på forkant med udviklingen og derfor er den nyeste version af CapNordic Workflow (v5.5.5830) også fuldt ud kompatibel med OOXML. Det er med til at sikre at brugere af CapNordics produkter er klædt på til fremtidens åbne standarder inden for elektronisk dokumentbehandling.


Kilde: http://www.version2.dk