Facebook-aktier på markedet



Fredag d. 18 maj 2012 kl. 17 dansk tid, ringede Mark Zuckerberg med klokken i Nasdaq i New York og 421 millioner Facebook-aktier blev officielt og langt om længe sat til salg på børsen.

Facebook børsnoteringen er en af de mest omtalte nogensinde, så det var med spænding at markedet blev åbnet i fredags.

Aktien steg til at starte med voldsomt grundet den store efterspørgsel og interesse, men den endte alligevel tilbage hvor den startede på 38 dollars (222 kr.). Facebook-aktie-mission ventes at indbringe 16,4 milliarder dollars – hvilket svarer til det helt enorme beløb på 96 milliarder kroner. Dette gør Facebook-børsintroduktionen til den største nogensinde for en amerikansk teknologivirksomhed. Ydermere sender det Facebook ind blandt de 25 største børsnoterede selskaber i USA.

Facebook er netop så omtalt grundet dens annoncelevering. Med mere end 900 millioner brugere i hele verden, hvilket er tæt på 50% af hele verdens internetbrugere, generer hver bruger en omsætning på 7 kr. om året hos Facebook. Dette er en helt fænomenal kanal for annoncører at bringe deres budskab ud på.

Annoncelevering foregår endnu ikke på de mobile versioner, og indbyder naturligvis til endnu større fortjeneste når annoncer ligeledes er at finde der.

Prisen for Facebook-aktierne forventes at blive solgt for 34-38 dollars pr. aktie, hvilket betyder at bliver alle 421 millioner aktier solgt, vil Facebook slutteligt have en samlet værdi af 600 milliarder kroner.


Kilde: Børsen

Kilde: DR