E-boks og multidata leverer digitale lønsedler fra

april 2010




e-Boks har for nylig indgået aftale med Multidata om at tilbyde 90.000 virksomheder levering af digitale lønsedler via Multidatas lønsystemer. I dag modtager over 1 mio. danskere deres lønseddel via e-Boks hver måned, men fra april 2010 kan yderligere 1,15 mio. danskere glædeligt benytte den samme service.

"Aftalen med Multidata vil komme en lang række danske virksomheder og tusindvis af danskere til gode. Virksomhederne får muligheden for at spare portoudgifter, tid og besvær i den løbende lønadministration - blot ved at sætte et enkelt kryds ved e-Boks i lønsystemet hos Multidata, så lønsedlerne fremover leveres digitalt frem for på papir.

Det er sund fornuft, der gavner både økonomien og miljøet. Samtidig får medarbejderne en velfungerende elektronisk arkivløsning, der kan afløse papirarkivet - oven i købet med samme log in som til netbank eller den digitale signatur," siger Henrik Andersen, administrerende direktør i e-Boks.

Virksomheder der er brugere af Multidatas produkter MultiLøn Maxi, MultiLøn Erhverv og ERP Løn kan fra i dag af tilmelde sig løsningen.

Dette er absolut positive nyheder for CapNordic A/S og deres kunder, da det elektroniske fakturaprogram CapNordic Workflow er tilknyttet alle ERP-systemer.

Den nye digitale løsning vil i den grad simplificere og optimere CapNordic's kunders lønhåndtering fremover og gøre processen mindre tidskrævende.