ATP:

"CapNordic Workflow og SAP

går hånd i hånd"




ATP har et klart mål: Alle processer i koncernen skal være i verdensklasse i 2010. De lægger derfor alle kræfter i at effektivisere arbejdspladsen. Koncernen fik allerede i 2003 det elektroniske fakturabehandlingsprogram CapNordic Workflow, der har sparet dem for tid og kvalitetssikret arbejdsprocesserne markant.

SAP og CapNordic Workflow går hånd i hånd
ATPs workflow-løsning er et pragt-eksempel på integrationen mellem CapNordic Workflow og SAP.

"Alle vores stamdata ligger i vores ERP-system SAP. Hertil er CapNordic Workflow et sidesystem, der behandler den enkelte faktura. Processen er enkel. Vi modtager fakturaen, scanner den ind, sender den ud til rette vedkommende, som så konterer og godkender. Og så ser vi ikke fakturaen igen, før den skal betales", fortæller regnskabschef i ATP, Flemming Vedel Hansen.

Elektronisk indlæsning sparer tid og minimerer risikoen for fejl
CapNordic Workflow styrer workflow'et for fakturaen. I dag scanner ATP fakturaer og bilag ind i CapNordic Workflow. Men snart vil også scanningsprocessen overflødiggøres. Koncernen er nemlig i fuld gang med at sørge for, at leverandørerne fremover sender fakturaerne elektronisk til indlæsning i CapNordic Workflow.

"Vi har fået etableret en elektronisk postkasse. Dataene bliver indlæst i OIOXML-format, der så oversætter indholdet til en faktura, der dukker op på skærmen. Det betyder et farvel til den manuelle scanning og kontrol. Og det minimerer risikoen for fejl og sparer tid. Den bruger vi så i stedet på at være endnu mere med ude i organisationen, så vi kan være med til at sikre, at processen kører så hensigtsmæssigt som muligt," siger Flemming Vedel Hansen.